Gravidmassage

Klinikken tilbyder en professionel graviditets-massage, som gør dig afslappet og giver velvære. På klinikken har vi en special graviditets pude, der er formet så man ligger behageligt på maven. Der er ekstra plads til mave og barm, som gør at man kan ligge på briksen helt frem til 8 måned. Forkæl dig selv med en dejlig dybdegående massage eller få arbejdet med dine muskelspændinger og evt. bækkenløsnings smerter med en graviditets fysioterapeutisk behandling. 

Det er meget normalt at få smerter i lænd og bækken under graviditeten. Allerede meget tidligt i graviditeten udskiller kroppen et hormon kaldet relaxin, som gør at knogler og led mere ”bløde”. Dette påvirker især bækken og lænd. Endvidere bliver musklerne omkring området overbelastet pga. den ændrede struktur, maven vokser og vægten øges. Dette er naturlig del af graviditeten, men kan give store smerter hos nogle.

Graviditetsmassage har en helbredende virkning på infiltrationer og muskelspændinger i lænd og bækken, da det er med til at øge blodgennemstrømmen samt udskille affaldsstoffer. Endvidere udskiller kroppen endorfiner efter behandlingen, hvilket gør kroppen mere afslappet og dermed forbedres nattesøvnen. Massage har også andre gode egenskaber, da den kan være med til at nedsætte stress og angst.