Kraniosakralterapi

Kraniosakralterapi er en blid og nænsom behandling, der afstresser og har en dybtgående virkning på krop og sind.

Behandlingen retter sig imod centralnervesystemet, der består af hjernen og rygmarven. Det er afgrænset af kraniet og korsbenet (os sacrum) – heraf navnet kranio-sakral-terapi.

Centralnervesystemet er kroppens ”hovedcomputer”, der altid tilstræber at skabe balance i kroppens processer og mellem kroppens funktioner.

Det er således centralnervesystemet der styrer bl.a. blodtrykket, fordøjelsen og vejrtrækningen, ligesom det koordinerer vores muskelarbejde og tankevirksomhed. Og naturligvis meget, meget andet.

Centralnervesystemet kan fungere mere eller mindre godt. Hvor godt det virker, afhænger bl.a. af hvor god blod- og hjernevæskecirkulationen er.

Centralnervesystemet gennemstrømmes af hjernevæske i et rytmisk flow – det kaldes kranierytmen.

Behandlingen foregår som en blid manipulation af kranieknogler og korsben (med tryk på ca. 5 gram). Under en behandling frigøres spændinger i leddene mellem knoglerne, hjernens hinder afspændes og cirkulationen af hjernevæske og blod forbedres i centralnervesystemet. Dette forplanter sig som en afspænding ud i hele kroppen.

Denne afspænding bliver mere og mere udtalt i løbet af behandlingen. I denne tilstand er klienten i bedre kontakt med sin underbevidsthed, og fastlåste følelser kan komme til udtryk.

Eksempler på problemer du kan henvende dig med:

  • Stress og stressrelaterede tilstande
  • Problemer efter ulykker eller operationer
  • Piskesmæld
  • Indlæringsproblemer
  • Motoriske problemer
  • Angst og visse depressive tilstande
  • Bidproblemer
  • Anspændthed og uro
  • Andre tegn på ubalance - fysisk eller psykisk
  • Kolik

Behandlingen egner sig både til børn og voksne.

Praktiske forhold:

Hver behandling indledes med en samtale hvor problemet afdækkes.

Nogle problemer er af nyere dato og er relativt lette at indkredse. Andre kan fx stamme fra traumer indtruffet for mange år siden, og disse kræver derfor mere detektivarbejde at få afdækket.

De fleste af behandlingsformerne foregår på en briks, og klienten er som regel fuldt påklædt.

Til tider foregår behandlingen i ro, andre gange snakker vi sammen undervejs.

Selve behandlingen varer ca. 50 minutter for voksne og ca. 25 minutter for børn.

Efter behandlingen får klienten lov til at ligge afspændt i nogle minutter.

Det er ofte nødvendigt med 2-3 behandlinger inden effekten viser sig.

 

Mennesket i balance