Trykbølgebehandling

Trykbølgebehandling er en videnskabelig bevist behandlingsmetode, som har god effekt på en række skader i kroppens sener og muskler.
Forskningen har vist at behandlingen har gode resultater på en lang række tilstande.

Trykbølge anvendes til at behandle blandt andet:

  • Hælspore
  • Hælsenesmerter
  • Springerknæ
  • Løberknæ
  • Golf- og tennisalbue
  • Skuldersmerter
  • Muskelsmerter

Fordelene ved trykbølgebehandling:

Trykbølgebehandling tilbyder en kortere og mere effektiv behandling, som giver hurtigere resultater på sværtbehandlede tilstande.
Behandlingen er helt uden bivirkninger.
Som følge af den høje effektivitet anbefales trykbølgebehandling inden for ortopædi ofte før kortisonbehandling og kirurgi.

  • Hurtig og effektiv behandling
  • Hurtigere resultat
  • Helt uden bivirkninger

Hvordan foregår behandlingen?

Afhængig af hvilket besvær du har og hvor på kroppen det er lokaliseret, justeres blandt andet kraften i slaget og antal af slag per sekund. En behandling består af mellem 1000-4000 slag og tager normalt mellem 5-10 minutter.
Oftest behandles der én gang om ugen.
Det forekommer, at der er patienter, der er fuldstændig smertefri efter én behandling, men oftest kræves der mellem 3-6 behandlinger med 5-10 dages mellemrum for at opnå et vedvarende resultat.

Gør det ondt?

Eftersom trykbølge er en relativ aggressiv behandlingsform kan den opleves som noget smertefuld. Samtidig varer behandlingen kun i nogle få minutter og ubehaget ophører, så snart behandlingen stoppes. Det er ikke normalt med bivirkninger, men hos enkelte kan der opstå et mindre blåt mærke eller rødme, hvor behandlingen er udført.

Hvem bør ikke behandles med trykbølge?

Du skal undgå trykbølge, hvis du samtidig gennemgår en anden behandling som fx kortisoninjektioner, antiinflammatorisk lægemiddel eller visse slags blodfortyndende medicin.
Har du hjerteproblemer, en øget blødningstendens eller er gravid, skal du ikke gennemføre en trykbølgebehandling.
Du må ikke indtage nogen antiinflammatorisk medicin fem dage for behandlingen eller direkte efter dens afslutning.

 

Mennesket i balance